Følg op på din pressemeddelelse

 
Virksomheder kan med fordel følge op på deres pressemeddelelser med et telefonopkald til de relevante nyhedsmedier.
Der hersker blandt virksomheders kommunikationsmedarbejdere en udbredt opfattelse af, at et opfølgende telefonopkald til de nyhedsmedie-redaktioner, virksomheden har sendt pressemeddelelsen til, er en uskik, der kun skaber irritation på redaktionen.
Min holdning og erfaring er den modsatte.
Virksomheder bør efterfølgende følge op på pressemeddelelsen og ringe til de relevante redaktioner. Det vil øge chancerne for, at medierne omsætter pressemeddelelserne til journalistik / PR - hele formålet med pressemeddelelsen.
 
 

Kræver medieegnet nyhed

Naturligvis under forudsætning af, at pressemeddelelsen er medieegnet:
1) Det vil først og fremmest sige, at der er tale om en pressemeddelelse med en relevant og interessant nyhed for omverdenen/medierne – og ikke kun for virksomheden og dens direkte interessenter. Det skal naturligvis være en nyhed, som virksomheden oprigtigt vurderer har en fair chance for at interessere mediet og dets læsere/seere/lyttere.
2) Hvis virksomheden har knyttet merværdi til pressemeddelelsen i form af for eksempel PR-begivenhed, relevant hovedperson og relevante fakta (se PR-tippet "Servèr på et sølvfad") , giver et opfølgende kald til pressen mulighed for at eksponere disse fordele for redaktionerne. Fordele, som redaktionerne sagtens kan have overset i travlheden.
 
 

Ring rigtigt

Måden, det opfølgningende opkald sker på, er alt andet end ligegyldig:
1) Virksomheden skal ringe rigtigt. Det vil sige kontakte de personer, der endeligt afgør, om virksomhedens nyhed bliver et afsæt for journalistik/PR: På TV og radio er det dagens redaktør samt web-redaktøren. På aviser er det reporteren med det relevante stofområde samt web-redaktøren.
2) Hav din one-liner parat (se mit PR-tip "One-lineren - styrker budskabet") : Virksomheden skal kort, klart og fængende kunne levere essensen af sit budskab i een sætning i starten af telefonsamtalen . Redaktører og journalister er travle folk med begrænsede mængder tålmodighed. Kom til sagen med det samme - ring velforberedt og veloplagt.
3) Ring tidligt. Nyhedsmedier har typisk redaktionsmøder mellem 9 og 10 - her udstikkes den redaktionelle retning for dagen. Det er derfor en fordel at kontakte de relevante personer før redaktionsmødet – og altså efter at de har haft mulighed for at læse din pressemeddelelse forinden.
 

Fordele ved opfølgning

Hvis din virksomhed skriver sig ovenstående bag ørerne, vil jeg absolut anbefale et opfølgende opkald. Fordi:
1) Redaktøren kan sagtens have overset pressemeddelelsen. Pressemeddelelserne vælter ind på nyhedsredaktionerne.
2) Din virksomhed får mulighed for at smitte redaktøren med begejstring for nyheden, som skal åbne døren til medierne for jeres strategiske budskaber.
3) Din virksomhed får mulighed for at skaffe redaktøren tillægsinformationer, der - viser det sig ofte under telefonsamtalen - kan gøre forskellen på, om redaktøren er interesseret eller ej.
4) Virksomhederne får muligheden for at rydde eventuelle misforståelser eller uklarheder af vejen.
 
God PR-vind.
 
 
Virksomheden skal ringe rigtigt. Det vil sige kontakte de personer, der endeligt afgør, om virksomhedens budskab bliver et afsæt for journalistik: Dagens redaktør samt web-redaktøren. På aviser ligeledes også reporteren med det relevante stofområde.

Hav også den ene sætning parat: Virksomheden skal kort, klart og konkret kunne levere essensen af sit budskab i een sætning i starten af telefonsamtalen (typisk den sætning, der indleder pressemeddelelsen). Redaktører og journalister er travle folk med begrænsede mængder tålmodighed. Kom til sagen med det samme - ring velforberedt og veloplagt.
Morten Brøcker
 
Morten Brøcker +45 40 28 12 12    broecker.kommunikation@mail.dk