Medietræning - leder til leder

Som leder vil du repræsentere din virksomhed overbevisende og med overskud i medierne. For langt de fleste lederes vedkommende kræver det øvelse.



Men med godt en halv dags intensiv træning står du tydeligt styrket i mødet med tv-kameraet og de øvrige medier - med stærke forudsætninger for at levere dine strategiske budskaber med gennemslagskraft.

Sammen med min tidligere tv-chef-kollega, Kim Fogh, har jeg udviklet konceptet "Medietræning - leder til leder".
 
 
I workshoppen skaber vi rammer, hvor ledere sammen træner hinanden stærkere til mødet med medierne. Og har det sjovt undervejs. 
 
Med vores baggrunde som mangeårige ledere i henholdsvis DR og TV 2-systemet sparrer vi med dig, så dine styrker fylder mere på tv-skærmen - og dine mindre stærke sider støjer i ringere grad.
 


Efter workshoppen har du solide forudsætninger for at repræsentere din virksomhed på en måde, du selv kan være stolt af. 

I videoen her fortæller vi hvordan.