10 nyheder, du skal søge i din virksomhed



Når du som virksomhedsleder ønsker at få virksomhedens strategiske hovedbudskab profileret i medierne som PR, kan du ikke bare sende dit strategiske budskab i en pressemeddelelse til medierne - den vil de opfatte som rendyrket, postulerende reklame og arkivere den lodret.
 
Du har derfor behov for  en døråbner ind til medierne - den skaber du ved at give medierne noget de efterspørger, så de åbner dørene for jeres strategiske hovedbudskaber.

Døråbneren er at give medierne en af de tre ting, som alle medier lever af og interesserer sig for: Nyheder, nyheder og nyheder.

Så jeg anbefaler, at du I leder efter nyheder i jeres egen virksomhed - naturligvis en nyhed som understøtter og illustrerer jeres strategiske hovedbudskab.

Hvis jeres strategiske hovedbudskab er, at I er blandt branchens mest innovative, så led efter en nyhed i jeres virksomhed, der illustrerer, at I er innovative.
Det kunne fx være en nyhed om, at I nu vil tilbyde helt ny service, der nyskabende i branchen.
 
Hvis dit strategiske hovedbudskab er, at din virksomhed er blandt branchens mest bæredygtige, ville en nyhed om, at I har indført en ny og ekstraordinært miljøskånsom produktionsproces, der viser vejen for andre i branchen, understøtte din virksomheds strategiske hovedbudskab. 
 
Når du som virksomhedsleder søger efter medieegnede døråbner-nyheder i din egen virksomhed, kan du med fordel skele til de 10 typer af positive erhvervsnyheder, som medierne typisk og erfaringsmæssigt prioriterer:



Top 10-tjeklisten

Jeg har samlet de 10 typer af positive erhvervsnyheder på en Top 10-tjekliste - den kan du bruge til at tjekke, om din virksomhed rummer medieegnede nyheder indenfor 10 kategorier, der traditionelt har mediernes opmærksomhed.

Hvis det er tilfældet - og nyheden samtidig understøtter dit strategiske hovedbudskab - har du et solidt udgangspunkt for at sende en pressemeddelelse afsted, som medierne sandsynligvis prioritererer at omsætte til journalistik.

Din virksomhed rummer en nyhed med PR-potentiale, når

1) I planlægger at ansætte mange, nye medarbejdere

2) I får ekstraordinært store overskud

3)  I får ekstraordinært, store ordrer

4) I udvider betragteligt eller fusionerer

5) I udvikler nye, innovative produkter

6) I indfører nye, intelligente og effektiviserende produktionsprocesser

7) I tilbyder nye, attraktive eller anderledes medarbejdergoder
 
8) I går nye veje for at øge bæredygtigheden / understøtte verdensmålene: socialt, miljømæssigt eller økonomisk

9) I tager øget, socialt ansvar på nye måder (CSR)
 
10) Jeres produkter indgår i nye, perspektivfyldte sammenhænge



God vind
Jeg har samlet de 10 typer af erhvervsnyheder på en Top 10-tjekliste - den kan du bruge til at tjekke, om din virksomhed rummer medieegnede nyheder indenfor 10 kategorier, der traditionelt har mediernes opmærksomhed.