Min arbejdsglæde udspringer af troen på, at jeg kan styrke din virksomheds omdømme med min rådgivning om strategisk PR og kommunikation - og eksekvering af samme.
Jeg tror endvidere på, at det har betydning for dig som leder af en virksomhed at få rådgivning om pleje af dens omdømme fra en person, der har en 360 graders forståelse af dine muligheder og udfordringer som chef. Jeg har 13 års ledelseserfaring som nyhedschef og souschef på TV 2 l Østjylland.
Min kernekompetence er - i samarbejde med dig - at skærpe din virksomheds profil, så det står klart for omverdenen, hvad din virksomhed står for – og hvor den står stærkest. Det sikrer, at virksomhedens omdømme i målgruppen matcher dit eget syn på dens værdier og kvaliteter.
Når det er tilfældet, har du optimale forudsætninger for at tiltrække potentielle kunder og medarbejdere.