Onelineren - styrker dig og din virksomhed
Du kender det: Du ved, hvad dine strategiske hovedbudskaber er, når du som virksomhedsleder er sammen med nuværende og potentielle kunder og samarbejdspartnere, men nogengange får du dem bare ikke leveret super skarpt, interessevækkende eller overbevisende - for hvor starter du, og med hvilke få og velvalgte ord skaber du umiddelbar bevågenhed om dine strategiske hovedbudskaber, så din samtalepartner eller tilhørere lytter - altså lytter med oprigtig interesse?
Det er her onelineren kommer ind i billedet.
Når du har den, har du en ven i form af et virkeligt hjælpsomt redskab, der sætter dig i stand til kort og effektivt at præsentere din virksomheds strategiske hovedbudskaber med gennemslagskraft. Uanset om det er i samtale med en potentiel kunde eller samarbejdspartner, foran en sal fyldt med tilhørere eller i et møde med kolleger.
Onelineren sikrer opmærksomhed
Når du har leveret din oneliner, kan du efterfølgende uddybe og nuancere dit strategiske hovedbudskab, for nu har du tilhørernes fulde opmærksomhed. Og det er det, onelineren kan - sikre dine vigtigste budskaber værdifuld opmærksomhed, fordi de gør umiddelbart indtryk.
Onelineren er en kort, klar, overbevisende og interessevækkende talestreg. Altså dit strategiske hovedbudskab i én sætning, som du altid kan læne dig op af.
Den er særligt værdifuld, når det gælder præsentationen af dine strategiske hovedbudskaber. Dine strategiske hovedbudskaber er din virksomheds vigtigste budskaber - de budskaber, som du selv vurderer, det stærkest understøtter dine forretningsmæssige mål at få eksponeret for målgruppen - oftest nuværende og potentielle kunder og samarbejdspartnere.
Gør dine strategiske hovedbudskaber operationelle
Når du præsenterer dine strategiske hovedbudskaber som onelinere, sikrer du dem ikke bare værdifuld opmærksomhed, fordi de gør umiddelbart indtryk. Du gør dem også operationelle: Dine strategiske hovedbudskaber kan nu - korte, klare og fængende som de er - let integreres i al din virksomheds kommunikation i nyhedsbreve, pressemeddelelser, opslag på din virksomheds sider på sociale medier og på virksomhedens hjemmeside.
Onelineren er samtidig – og af samme årsager - også et stærkt redskab for dig som virksomhedsleder, når du samtaler eller holder taler. Ikke mindst i de situationer hvor tiden kun tillader en helt overordnet præsentation, gør onelinerne det alligevel muligt for dig at levere dine strategiske budskaber hurtigt, overordnet og med gennemslagskraft.
Tre krav til din oneliner
Du skal stille tre hovedkrav til din oneliner:
1) Talestregen skal i sagens natur være superkort. Typisk består første del af talestregen af en helt overordnet præsentation en af dine virksomheders USP' er (Unique Selling Point – der hvor din virksomhed står stærkest ift konkurrenterne).
2) Den skal illustrere/dokumentere værdien af USP' en helt overordnet. Det sikrer, at onelineren er overbevisende, og ikke fremstår rent postulerende/reklameagtig. Så den anden og sidste del af onelineren skal underbygge værdien af USP' en.
3) Den skal være umiddelbart forståelig for den forudsætningsløse - er den ikke krystalklar, gør den ikke optimal gavn. Når onelineren honorerer de tre krav opfylder den sin vigtigste funktion: Den fanger opmærksomhed og vækker interesse – hurtigt og effektivt.
Strategisk hovedbudskab som oneliner på formel
Med afsæt i ovenstående kan et strategisk hovedbudskab som oneliner sættes på formel:
1) USP
+
2) Illustration/dokumentation af værdien USP’ en.
=
3) Strategisk hovedbudskab som oneliner
Eksempel:
1) USP: Abrahamsen & Sønner er regionens største og mest erfarne leverandør af varmepumper
+
2) Illustration/dokumentation af værdien af USP’ en: og derfor kan vi tilbyde vores kunder det bredeste udvalg, en enestående ekspertise og konkurrencedygtige priser.
=
3) Strategisk hovedbudskab som oneliner: Abrahamsen & Sønner er regionens største og mest erfarne leverandør af varmepumper, og derfor kan vi tilbyde vores kunder det bredeste udvalg, en enestående ekspertise og konkurrencedygtige priser.
God vind med din virksomheds strategiske hovedbudskaber som onelinere.