Om Brøcker Kommunikation

Min arbejdsglæde udspringer af troen på, at jeg styrker din forretning med min rådgivning om strategisk PR og kommunikation - og eksekvering af samme.
 
Jeg tror endvidere på, at det har betydning for dig som virksomhedsleder at få rådgivning om strategisk PR fra en, der har en 360 graders forståelse af dine muligheder og udfordringer som chef.
 
Jeg har 17 års ledelseserfaring fra TV 2 l Østjylland.
 
Erfaringerne som nyhedschef og souschef kombinerer jeg med dyb indsigt i journalistikkens værktøjer. 
Min tilgang til kommunikation for virksomheder og organisationer er journalistisk: Jeg stiller store krav til præcision og sikrer, at min kommunikation hviler på velunderbyggede fakta.

Jeg ser de nyheder og fortællinger i din virksomhed, der mest overbevisende eksponerer dine strategiske hovedbudskaber for både medier, medarbejdere og øvrige interessenter.

Mit tætvævede netværk i de danske medier - samt viden om hvordan de fungerer - giver mig stærke forudsætninger for at sikre din virksomhed relevant eksponering og PR.

Jeg tilbyder overordnet set at sikre samklang mellem din virksomheds selvopfattelse og omverdenens billede af den. Jeg bidrager ligeledes til, at den strategi, du som leder har lagt for virksomheden, bliver fuldt forstået af medarbejdere, stakeholders og offentlighed.

Brøcker Kommunikation tilbyder ydelser indenfor tre områder:
1) Strategisk PR og kommunikation.
2) Virksomheders kernefortælling.
3) Medie- og budskabstræning.
 
 

Mine kunder

Kundeporteføljen spænder vidt: Jeg udfører opgaver for både små, mellemstore og store virksomheder og organisationer. Brøcker Kommunikation har blandt andet løst opgaver for AGA A/S, Scale-Up Denmark, Monosoft ApS, Spæncom A/S, Aalborg Universitet, Midttrafik, OK Benzin, Hostruphøj (socialpædagogisk opholdssted), Aarhus Tech, Sima Innovation, danbolig, Thygesen Transport A/S, Undo-it.dk, Socialdemokratiet, Grenaa Havn A/S, Bricks A/S, Folkeuniversitetet i Aarhus, Gaest.com, NIRAS, Aarhus Teater, Webapoteket, Moss Copenhagen, Proinfo, Davai, DWP System Supplier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Uber, LO Århus, AQUA Akvarium & Dyrepark, Front-data, kommunikationsbureauet Advice, Munkebjerg Hotel, Casino Munkebjerg, Hotel Opus og Hotel Koldingfjord.

 
 
Morten Brøcker, 55 år, har fra 2000 - 2013 været redaktions- og souschef på TV2 / Østjylland. Herefter censor og underviser i undersøgende journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt undersøgende reporter på blandt andet TV SYD.
 
Brøcker Kommunikation udspringer af Nybroe & Brøcker Kommunikation, der blev dannet primo 2015. 

Morten Brøcker er desuden formand for den selvejende institution Et Spadestik Dybere, hvis formål det er at øge produktionen af undersøgende kvalitetsjournalistik i lokale og regionale medier.

Med sig i bagagen har Morten Brøcker yderligere en bachelor i jura.



 
 
Morten Brøcker +45 40 28 12 12    broecker.kommunikation@mail.dk